Nyheder

Danmarks største økologiske biogasanlæg indviet

23. marts 2018 14:04

Månsson indvielse.

Den 2. marts indviede finansminister Kristian Jensen landets største økologiske biogasanlæg. 

Renew Energy har været procesansvarlig rådgiver og desuden været teknologileverandør på biogasdelen og faststofmodtagelse.

"Det har været utroligt spændende at være med til at designe og projektere Nature Energy Månsson. Selvom Renew Energy har mange års erfaring med biogasanlæg, er der en udfordring, at ikke to anlæg er ens. Netop derfor har det været vigtigt at bruge erfaringerne til at bygge et fleksibelt og velfungerende biogasanlæg. Nye anlæg stiller større krav til fleksibilitet omkring råvaresammensætningen. Der er således investeret i et stort modtageanlæg for fast biomasse, hvor en kran/greb opblander biomassen, inden den føres ind i et premix-system, hvor biomassen via en snegl findeles og opblandes med gylle, så der kommer en pumpbar biomasse videre til reaktorerne" siger projektleder Jan Thorup Hansen, Renew Energy.

"Pumpbare biomasse som madaffald/industriaffald, glycerin samt gylle indføres i separate systemer til reaktorerne. Vi har opbygget reaktorerne med et pumperum imellem de tre reaktorer således, at vedligeholdelse og servicering bliver let og overskuelig. Med en varmeveksler til hver enkel reaktor sikrer vi en optimal temperatur og optimal udrådning i reaktorerne" siger Projektleder Jan Thorup Hansen slutteligt